Workshops

 

Lav Big Busine$ – for dig og JCI Danmark.

 

Så byder vi igen velkommen JCI Danmarks workshops. Denne gang afholdes der fem workshops. Vi holder den røde tråd og fortsætter med workshops, der læner sig op af de tre temaer for JCI Danmark i 2008, nemlig ”CSR”, ”Gør en lokal forskel” og ”Vækst”.


På forårskongressen i Kolding var der et konkret forslag oppe på delegeretforsamlingen, om vores regionsstruktur. Det gav anledning til debat – en debat vi gerne vil have mere af. Vi laver derfor en workshop, hvor der vil være god tid til at debattere vores regionsstruktur. Kongressens tema falder helt i tråd med den 5. workshop, nemlig Finans.

Det er på vores workshops du kan gøre din indflydelse gældende!

 

Workshop: CSR – ansvarlig ledelse


Hvordan kan du som fremtidens leder og individ få gavn af CSR, som begreb og tankegang? Kom og få ideer, viden og inspiration om CSR. Kom og bliv inspireret mere indenfor CSR, og hvordan 3 bogstaver kan betyde Big Business for dig og din virksomhed.

Workshop vækst.


En workshop, hvor der sættes fokus på effektiv medlemspleje. På workshoppen vil der være rig mulighed for at udveksle de gode erfaringer og historier. Vinklen vil bl.a. være på JCI´s indhold og tilbud, og hvordan vi kommunikerer vores budskab til andre.
Du vil blive inspireret – udbyttet ligger klar og venter. Big Business for all of us.
 

Workshop: Gør en lokal forskel

 


Tanken om at gøre en lokal forskel skulle gerne være godt plantet i dine lokale JCI-tankegange. Mød andre og del ud af dine erfaringer – og modtag andres. Hvordan sikrer vi, at de ting vi gør, er relevante?  Relevans er nøgleordet, når vi taler om at gøre en forskel. Når vi gør en forskel er vi med til at sikre vores egen eksistensberettigelse, og at vores omgivelser opfatter JCI som en relevant organisation.

 

Workshop: Regionsstruktur


JCI Danmark er i dag inddelt i 9 regioner. Er det nu vi skal ændre regionsstrukturen? Skal der være flere regioner? Skal der være færre regioner? Skal der overhovedet være regioner?
Kom og bidrag til debatten om, hvordan vores regionsstruktur fremover skal se ud, og om hvordan vi får mest muligt ud af regionsstrukturen.

 

Workshop: Finans


Hvordan ser du JCI Danmark´s økonomiske situation? Hvordan sikrer vi, at vi fortsat har en sund økonomi, og samtidig løbende opnår mærkbart udbytte for vores medlemmer. Kom og gør din indflydelse gældende, når det handler om vores økonomi.
 
Du har nu læst lidt små appetitvækkere. Du vil kunne læse meget mere om det konkrete indhold, af de enkelte workshops, i Nyhedsmailen op til kongressen.

 

Kom og ta´ et medansvar – få indflydelse – bevæg JCI Danmark og dig selv!
 
Vi glæder os til at se dig til workshops lørdag den 4. oktober på

JCI Danmarks 50. Nationalkongres i Århus.
 

 

   JCM Nyheder >>>