HVAD ER EN NATIONALKONGRES?

 

 

Der afholdes nationalkongres en gang om året. Her samles JCI medlemmer fra hele Danmark den 1. weekend i oktober for at sætte fokus på personlig og faglig udvikling, sparring og erfaringsudveksling og ikke mindst udbygning af sit sociale netværk på tværs af faggrupper og landsdele. Weekenden bruges endvidere til at fokusere på varetagelsen af JCI's interesser i Danmark og international.


Nationalkongres forelæsningJCI Marselis afholder Nationalkongressen 2008 i smilets by, Århus under temaet BIG BUSINESS. Det er vores mål at højne standarden for en nationalkongres, så du som JCI medlem får det størst mulige faglige udbytte med hjem. Vi arbejder i øjeblikket på højtryk for at fremskaffe nogle super gode og kompetente foredragsholdere, ligesom vi allerede nu har lavet en aftale med Handelshøjskolen, Århus Universitet om, at kongressen skal afholdes her, da det giver os mulighed for at tilbyde alle kongresdeltagere de mest optimale rammer.


Vi glæder os til at se dig i smilets by.

   JCM Nyheder >>>