FREDAG AFTEN
Fredag aften bliver det big – really BIG!!!
Vi holder et brag af en get-together-fest – vi lover dig en fest du sent vil glemme!
Get-together-fest temaet er: Las Vegas

Aftenen vil byde på forskellig Las Vegas autentisk underholdning. Blandt andet dragshow, JCI vielser a la Las Vegas, sceneshow med kandidater til næste års poster i JCI Danmark, kåring af vinderen af Las Vegas konkurrencen og ikke mindst alle jer JCI’ere med jeres Las Vegas udklædninger.
Maden – The American way:
Lækker buffet a la Las Vegas:
Buffet: Striploin, Hotwings, Barbecuemarineret ribben, ”saml selv” burger, majskolbe, bagt kartoffel, coleslaw, nachos og til dessert cheesecake.
Musikken – Autentisk Las Vegas
Senere på aftenen giver Elvis Devils den gas. Forsangeren i Elvis Devils Henrik Busborg er dobbelt dansk mester i Elvis (2006 og 2007).
Dit gode humør og det rigtige outfit er det eneste du skal have med til en aften i Las Vegas…
og HUSK: what happens in Vegas stays in Vegas.
Lørdag aften
Lørdag byder på overdådig galla

Du indbydes i din fineste ekvipering til en overdådig gallafest lørdag aften, som vil stå i overdådighedens og glamourens tegn og helt sikkert blive årtiets mest uforglemmelige gallafest.
Aftenens program
Aftenen byder på TOYP ceremoni (TOYP – The Outstanding Young Person) og vinderne af årets virksomhedsspild og Den Gyldne Mikrofon kåres.
Musikken – Galla med et tvist
Senere på aftenen byder vi velkommen til PurpleStein. Repertoiret er alt fra Robbie Williams, Thomas Helmig, Søren Sko, Bryan Adams og Beatles samt de største hits fra 60’erne, 70’erne og 80’erne.
Maden – Når det ikke kan blive godt nok!
Når salen er fuldt med smukke Galla klædte JCI’ere starter vi med vores 3 retters galla menu:
Forret: Vietnamesisk rødtungefilet m. oliventapenade, lakseterrine, black tiger rejer med chili, salater, basilikumolie og brød.
Hovedret: Rosastegt oksekød rullet i krydderurter, sauce af mørk øl, bagt kartoffelmos med krydderurtesmør, små krydrede peberfrugter samt mini gulerødder dampet i hvidvin og timian.
Dessertbuffet: Brownies med soltørrede tranebær, æbletærte med creme fraiche samt 2 slags oste med marinerede oliven og nødder syltede i sirup, citron og stjerneanis.
Fælles for festerne:
Både Get-together og Galla festen afholdes i de super gode lokaler hos Århus Firma Sport, Paludan-Müllers Vej 110. Du kan se mere på www.aafs.dk
Der vil være 2 store barer med gode priser, spændende drinkskort og professionelt barpersonale og 1 luksusbar med forskellige godter.
Der vil desuden være styret garderobe, samaritter og udendørs rygetelt.
Begge aftener vil caféen hos Århus Firma Sport holde åben kl. 00.00 – 02.00, så du har mulighed for at købe natmad.
Se mere: Århus Firma sport
Vi glæder os til at se dig i smilets by.
|